Historisk set
I 1961 faldt Georg Hansen pladask for udsigten fra en fjeldside i Telemarken. Så meget, at han købte en grund på fjeldsiden med det formål at bygge en spejderhytte.
Han begyndte sammen med sine danske spejdere på byggeriet af pejsen i 1963. Pejsen ville være en naturlig start på hytten, for når først den var muret, kunne man bygge væggene af store stammer udenom.
Georg murede, og drengene slæbte sten som de fandt på fjeldet mod rigelig aflønning i saftevand. Drengene var tilfredse, og Georg var tilfreds. Han følte sig sikker på, at der nok skulle kunne stå en fiks og færdig hytte indenfor få år.
Ikke desto mindre skete der noget for Georg, som kan ramme selv den bedste: Ægteskab!
Med både børn og hustru skiftede han fokus fra hyttebyggeri til familie, og pejsen fik lov til at passe sig selv i et stykke tid derude på fjeldet.
Faktisk fik den lov at passe sig selv så længe, at den groede til. Men den blev ikke glemt i den norske lokalbefolkning. De kaldte den for "danskepeisen", for de vidste godt, at der var en skør dansker, der havde bygget en pejs ude midt på fjeldet...
I 1996 begyndte Telemarken alligevel at trække i Georg igen. Så meget, at han rejste derop for at genfinde pejsen. Og der stod den - selv efter så mange år i den fri natur var den næsten så god som ny. Han fik blod på tanden og besluttede sig for at han ville bygge hytten færdig.
Han kunne dog ikke gøre det alene, så der blev hurtigt trommet nogle interesserede mennesker sammen.
I 1997 fortsatte hyttebyggeriet på grunden efter 34 års pause, og hver sommer var der hektisk aktivitet på grunden.
Stammer blev hejst op på grunden, de blev afbarket, savet til og lagt oven på hinanden

I 1998 nåede byggeriet til taghøjde.
Rejsegildet blev holdt d. 14. juli 1999, og straks derefter begyndte man at lægge tag på, så hytten kom i tørvejr

I de efterfølgende år kom der tag over verandaen, jord på taget, køjerne blev bygget osv osv.
I 2002 endte det faktisk med, at hytten blev indviet.
Endelig kunne Georg og spejderne sætte sig på verandaen og nyde den udsigt, som han var faldet for 40 år tidligere.
Og det skulle jo så have været slutningen på historien, men man kan jo altid gøre tingene lidt bedre.
Man kan også spørge sig selv, om man virkelig kan nøjes med én hytte, når man nu lige har fundet fidusen med at bygge bjælkehytter?
Det stod hurtig klart for Georg og alle hans medbyggere, at man ikke kan undvære en fadeburshytte til værktøj, udstyr og køleskab.
Og i 2012 stod det også klart for ham, at man faktisk heller ikke kan undvære en separat hytte til dem, der snorker.
Selvom Georg gik bort i 2013, arbejder familie og venner stadig videre med projektet...
Det havde altid været meningen, at Svarteper skulle være en spejderhytte, men ingen spejdergruppe havde lyst til at have det formelle ansvar og de løbende udgifter til den. Derfor blev hytten ved med at være Georgs ejendom, og den blev i 2011 solgt til Georgs familie.